Didaktiske prototyper

De didaktiske prototyper er fællesbetegnelsen for de forløb, som skolerne i forsøget skal afprøve.

Vi bruger ordet ”prototype” for at understrege, at forløbene er inspirative. Nogle skoler forventes således at afprøve den 1:1, mens andre forventes at tilpasse fx indholdet i loop-pakkerne og lektionstallet til deres lokale kontekst.

Det centrale er, at alle afprøver forløb, der arbejder med de videns- og færdighedsområder, som er beskrevet i prototyperne. Det er sikkerheden for, at det pædagogiske personale og eleverne kommer omkring hele fagligheden i forsøget, sådan som den er formuleret af ekspertskrivegruppen i målbeskrivelser, læseplaner og undervisningsvejledninger.

Visuelt er det forsøgt illustreret således:

For at sikre kvalitet i prototyperne er der udarbejdet et format og vejledning til, hvordan de udarbejdes. Formatet rummer derfor også beskrivelser og overvejelser om en række balancer mellem forskellige didaktiske principper for god undervisning og faglig læring.

Format og vejledning til de didaktiske prototyper rummer i sig selv tre ressourcer:

  • Didaktiske designprincipper
  • Loop-pakker
  • En forløbsmodel

Disse tre ressourcer er således afsættet for de konkrete prototyper (lærervejledning og forløbsbeskrivelser), der er tilgængelige på hjemmesiden med tilhørende elev- og lærerressourcer.

 

Du finder formatet og vejledningen her.

Introduktion

Didaktiske principper

Forløbsmodel

Loop-pakker