(Foto: Teknologiundervisning på Hørsholm Skole)

Teknologiundervisning med udgangspunkt i elevernes verden. Et inspirerende læringsmiljø. Og kompetenceudvikling af lærerne.

Det er tre elementer, der bl.a. kan være med til at fastholde elevernes motivation for undervisning i teknologiforståelse.

De tre eksempler kommer fra Roland Hachmann, der er lektor i it- og læring ved UC Syd og ledelseskonsulent i teknologiforståelsesforsøget. Baggrunden for rådene er ledelseskonsulenternes observationer på skoler i teknologiforståelsesforsøget, hvor flere har oplevet udfordringer med at motivere eleverne.

”Vores data stammer fra lærernes udsagn. De fortæller, at motivationen generelt er høj – særligt hos de mindre elever i indskolingen. Omvendt oplever nogle skoler udfordringer med at motivere eleverne i udskolingen og på mellemtrinnet,” siger Roland Hachmann.

Hav blik for elevernes udgangspunkt

Roland Hachmann vurderer, at et vigtigt element for at fastholde motivationen er at tilrettelægge undervisningen, så den tager udgangspunkt i elevernes livsverden. Det handler særligt om at gøre undervisningen i udskolingen vedkommende for eleverne.

”Blandt de mindre elever opleves teknologiforståelse ofte som en leg, der inkluderer robotter, dimser og andet, der er meget hands-on. Men udfordringen kan opstå, hvis undervisningen for udskolingseleverne bliver uvedkommende og abstrakt. Det kan udfordre elevernes motivation,” lyder det fra Roland Hachmann.

De ældre elever er også motiverede af at få noget i hænderne. Men for dem bliver det praktiske typisk sat i sammenhæng med abstrakte og komplekse problemstillinger, der ikke opleves som vedkommende af eleverne. Samtidig forventer eleverne, at undervisningen i teknologiforståelse er praktisk med fx konstruktion og reparation af tekniske objekter. De bliver derfor skuffede og demotiverede, når teknologiforståelse hovedsageligt bliver præsenteret i en samfundsmæssig sammenhæng, forklarer Roland Hachmann.

Han fremhæver et eksempel fra en af forsøgsskolerne. Skolen havde et forløb for udskolingen, hvor eleverne skulle forholde sig til teknologi i forhold til overvågning, Kina og tech-firmaer som Huawei. Undervejs i forløbet mistede eleverne motivationen, fordi de ikke kunne forholde sig så abstrakt til dette udenrigspolitiske spørgsmål. Skolen valgte derfor at beholde emnet om overvågning, men ændre fokus til elevernes egne mobiler og snapchat. Det resulterede i større interesse for fagets indhold blandt eleverne.

”Antagelsen er, at dette fokus motiverer eleverne, fordi de er vokset op med teknologi og bruger snapchat hver dag. Undervisning bliver ikke placeret i en stor og abstrakt kontekst, men tager i stedet udgangspunkt i elevernes perspektiv,” forklarer Roland Hachmann.

Skab et fagligt læringsmiljø

Atmosfære, læringsmiljøer og lokaler er også afgørende for elevernes motivation. En hindring for at fastholde motivationen kan være, at der ikke er et decideret faglokale til undervisning i teknologiforståelse.

Når man træder ind i fx et billedkunst-, fysik- eller biologilokale er det ofte fyldt med faglige effekter, som udstråler, hvad man skal til at lave. Det samme bør gælde for teknologiundervisningen, påpeger Roland Hachmann.

Som eksempel peger han på en anden forsøgsskole, der arbejder med teknologiforståelse som fag på mellemtrinnet. Her har man udvalgt et særligt lokale, som er beregnet til undervisning i teknologiforståelse.

For nogle lærere kan oplevelsen være, at det bliver identitetsløst at undervise i teknologiforståelse i det samme lokale, hvor der også bliver undervist i fx dansk og historie.

”Det virkede unaturligt at klippe, klistre, male og bygge i det samme lokale som den øvrige undervisning. Samtidig var det en måde at legitimere faget på for resten af skolen. Med lokalet har faget en plads, og faget bliver set som noget, der er kommet for at blive,” forklarer Roland Hachmann.

Tilpas prototyperne og slip fantasien løs

”Vi ved fra forskning, at lærernes faglighed betyder meget for den læring, der foregår,” siger Roland Hachmann og peger dermed på det tredje element, der skaber motivation hos eleverne.

Han forklarer, at lærernes faglighed er afgørende for motivationen, og når lærerne føler sig hjemme i stoffet, kan de lettere redidaktisere prototyperne, så de passer til egen klasse og skole. Men det kan være en udfordring for lærerne at tilegne sig den nødvendige faglighed i teknologiundervisning.

”Selvfølgelig skal de anvende prototyperne, når projektet går ud på, at de afprøver dem. Omvendt ligger der i ordet ”prototype”, at det netop ikke er et færdigt design. Det er en balancegang, som kan være svær for skolerne at finde,” siger han.

Motivation til teknologiforståelse i praksis og redidaktisering af prototyper kan findes i en række inspirationsfilm, som kan ses her.

”Hvis man kan bruge ansatte med tidligere erfaring eller en relevant baggrund inden for teknologiforståelse, så er det oplagt. Slå jer sammen med nogen, der har den faglighed. Spørg fx den lokale håndværk- og designlærer til råds,” lyder det fra Roland Hachmann.

”Det handler også om at turde at gå ind til en undervisning, som man ikke ved, hvor ender. Undervisningen er et eksperiment, der kan udvikle sig i alle retninger. Slå den didaktiske fantasi løs. Faget lægger op til en procesorienteret kultur og fejlkultur, så vær ikke bange for at fejle,” slutter han.