Billede: Børn, der er med i mediepatruljen på Kulsbjerg Skole.

Et antal udvalgte elever bliver IT-eksperter og bistår lærerne i undervisningen.

Kort fortalt er det sådan, mediepatruljerne fungerer på Kulsbjerg Skole i Vordingborg. De har eksperimenteret med ordningen siden forsøgets start – og det har vist sig at være gavnligt for opbakningen til teknologiforståelsesforsøget. Men mediepatruljerne har blot været ét ud af mange tiltag for at forene skolen om forsøget.

”Vi har ikke bare tænkt på det som et projekt for projektets skyld, men som noget der bærer så meget mere med sig. For at få opbakning fra hele skolen har vi blandt andet benyttet distribueret ledelse. I praksis betyder det, at vi har oprettet en vejlederstab, der holder møde en gang om ugen med ledelsen. Det handler om at ændre kulturen, så alle er orienteret om, hvad der sker nede i klasserne, eksempelvis hvad angår mediepatruljerne. Men det kræver, at ledelsen sætter tid af til det,” forklarer skoleleder på Kulsbjerg Skole, Anne-Marie Jacobsen.

Da arbejdet med mediepatruljen startede, var det vigtigt for Kulsbjerg Skole at inddrage alle parter. Enkelte forældre var indledningsvist skeptiske. De var bekymrede for mediepatruljebørnenes egen undervisning. Men bekymringen blev hurtigt vendt til noget positivt, fordi børnene bl.a. udviklede deres formidlingsevner og voksede meget med opgaven. Det fortæller Henrik Elvang, som er ressourceperson og underviser for mediepatrulje-eleverne. Han understreger, at eleverne bruger maksimalt 15 minutter ude i klasserne, hvorefter de vender tilbage til deres egen undervisning.

Læringsfestival skaber begejstring

Ud over mediepatruljer og en ændring i ledelseskultur har skolen taget et særligt kneb i brug for at samle alle om teknologiforsøget: En årlig læringsfestival. Læringsfestivalen er en slags mini-digitaliseringsfestival, som bruges til at vidensdele både eleverne imellem og til forældre og det lokale erhvervsliv. Her får både mediepatruljeelever og de øvrige elever mulighed for at fremvise de mange nye kundskaber, som arbejdet med teknologiforståelsesforsøget har lært dem.

”Læringsfestivalen er med til at give et indblik i, hvad folkeskolen anno 2019 er. Fx skal eleverne i 3. klasse lave robotprogrammering med Lego WeDo, som så bliver bedømt af nogle eksterne dommere fra det omkringliggende erhvervsliv. Man kan mærke elevernes begejstring, og der er en stor opbakning til projektet – ikke mindst fra ledelsens side,” fortæller Henrik Elvang.

Ledelsens opbakning er vigtig

Ledelseskonsulent Mikael Scheby, der følger og sparrer med en del af forsøgets skoler på Sjælland, har erfaret, at netop ledelsens tilslutning til projektet er afgørende. Nogle lærere kan føle sig meget alene med teknologiforståelsesforsøget, hvis ikke de får den rette hjælp til projektet. Her er det vigtigt med en klar opbakning fra ledelsen, forklarer han.

Den betragtning er ressourceperson Mark Krogh Holler fra Sofiendalskolen i Aalborg enig i, og han mener, at ledelsens opbakning er en vigtig forudsætning for succes.

”Det er vigtigt, at man har en ledelse, der helt lavpraktisk kan være med til at hjælpe med at organisere projektet. Hvis man fx allerede kan se, at man kan få fælles forberedelsestid, så er det en god idé at få skabt det i skemastrukturen fra start. Ledelsen bør være lydhør og skabe plads, så bliver medarbejdernes energi også meget mere positiv,” siger han.

Underviserne behøver ikke at kunne alt

På Sofiendalskolen har de også taget store skridt for at skabe en fælles tilgang til forsøget. De arbejder ud fra en struktur, hvor ressourcepersonerne klæder lærerne på, lærerne videreformidler til eleverne, og eleverne hjælper hinanden indbyrdes.

”En af de store udfordringer er, at det kan være kompliceret med de teknologier, vi skal bruge. Lærerne kan være bekymrede for, om de nu skal til at lære at programmere en mini-computer. Der har vi som ressourcepersoner i stedet sat os ind i teknologien, så underviserne ikke behøver at kunne alt. Lærerne er til gengæld gode til andre opgaver, og vi kan træde ind i undervisningen, når det fx handler om programmering. På den måde er vi fælles om det ved at have forskelligartede opgaver,” siger Mark Krogh Holler og fortsætter:

”Derudover fokuserer vi også på at bringe eleverne i spil som læringsressource for hinanden. Vi ved, at der er nogle elever, der bliver rigtig dygtige til tingene, og som kan give det videre. Det er også en måde at strukturere det på.”

På Kulsbjerg Skole har mediepatruljerne været med til at udbrede kendskabet til og forståelsen for, hvad teknologiforståelsesforsøget handler om. Herudover har mediepatruljerne medvirket til, at flere end underviserne og ressourcepersonerne involverer sig i at udføre projektet.

Her er tre trin til at komme i gang med mediepatruljer:

1. Udvælgelse af elever
Første skridt er at udvælge eleverne. Det behøver ikke at være elever, der er meget digitalt mindede. Det vigtige er, at de har lysten til at bruge tid på det. Ved at tale med vejledere, forældre og teams kan man spore sig ind på, hvilke elever der kunne få noget ud af at blive en del af mediepatruljen.

2. Træning af elever
Dernæst skal de udvalgte elever trænes og undervises i teknologi. Her afsætter man tid til at mødes en gang om ugen med it-vejlederne, der sørger for, at eleverne bliver sat godt ind i det og bliver en slags eksperter på et bestemt område. Træningen foregår typisk i frikvarterer.

3. Forpligtelse af elever
Desuden er det væsentligt at understrege, at eleverne spiller en særlig rolle og er udvalgte til netop deres opgave. Eleverne er med til at skabe en læringskultur hos både børn og lærere imellem. Mediepatruljeeleverne på Kulsbjerg Skole bærer grønne t-shirts, og deres aftaler indgår i deres skoleskema, så børn, forældre og lærere nemt kan følge med.