Fagteams kan kvalificere undervisning i den nye faglighed teknologiforståelse

Juli 2020 - Et velfungerende fagteam kan fremme og kvalificere undervisningen i en ny faglighed som teknologiforståelse. Men hvordan skabes det gode fagteam? Læs erfaringerne fra to skoler, som deltager i forsøg med teknologiforståelse.

(Foto: Unsplash)

Antallet af personer i fagteamet, fordeling af roller samt inddragelse af ressourcepersoner og ledelse.

Der kan være stor forskel på, hvordan skoler organiserer samarbejdet mellem lærere, vejledere og ledere. En mulig samarbejdsform er fagteams, og det velfungerende fagteam kan se ud på mange måder. Denne artikel sætter fokus på, hvordan to skoler i teknologiforståelsesforsøget har arbejdet med fagteams.

Lysten til at samarbejde
”Vi har ikke samarbejdet før, men vi har altid haft lysten til det.”

Da arbejdet med teknologiforståelse begyndte på Toftehøjskolen i Aalborg, vidste naturfagslærer og ressourceperson Mette Bonde, at hun ville være en del af det. Derfor meldte hun og en kollega, der er matematiklærer på skolen, sig til at indgå i et samarbejde om forsøget. På Toftehøjskolen indgår teknologiforståelse i undervisningen som et selvstændigt fag på mellemtrinnet, og Mette og hendes kollega står for al undervisningen.

Mette og hendes kollega har begge haft en naturlig interesse for fagligheden og er enige om måden at undervise på. Det har gjort det nemt at samarbejde i den formelle teamstruktur, som skolen valgte at oprette i forbindelse med deltagelsen i forsøget.

”Vi har begge haft fokus på en eksperimenterende og problemløsende tilgang til arbejdet. Samtidig har det været rart, at vi har været fælles om at planlægge forløbene, så de passer til vores elever,” siger Mette Bonde.

Fagdage skaber tæt samarbejde
Toftehøjskolen har valgt at samle undervisningstimerne til 18 fagdage om året, hvor eleverne fokuserer på teknologiforståelse. For samarbejdet mellem Mette og hendes kollega har det betydet, at de har lavet fælles oplæg og materialer og sommetider også ”byttet klasser.” Mette fortæller, at det har givet en ro at vide, at de lavede præcis det samme for alle eleverne, hvilket gav mulighed for tæt sparring og evaluering.

Den formelle teamstruktur har forpligtet dem til at sætte sig sammen i starten af et skoleår for at planlægge forløbene og sætte sig ind i elementer af den nye faglighed. Undervejs i skoleåret foregår arbejdet ad hoc via en daglig dialog mellem skrivebordene. Skolen afholder derudover to-tre formelle møder om året, hvor ledelsen og eksterne aktører, som eksempelvis fagudviklere, deltager.

”Til møderne deltager ledelsen primært for at høre status på forsøget. Vi har en ledelse, som lytter meget til vores idéer om indhold, didaktik og struktur,” lyder det fra Mette.

Det giver Mette og hendes kollega stor værdi, at teamet ikke er større. I det daglige har det betydet, at de nemt bliver enige i beslutningsprocesser og ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i den andens arbejdsgang. Samtidig drager de nytte af hinandens faglighed og viden i arbejdet med teknologiforståelse. Hun påpeger dog, at det kunne være rart med et udvidet team, da skolen forventer at have flere klasser, der deltager i teknologiforståelsesforsøget til næste år.

”Vi kan godt lide at arbejde sammen, men det havde været ønskeligt, hvis teamet bestod af tre eller fire lærere,” siger hun.

Fagteams planlægger undervisningen sammen
Mette Spodsberg er læringskonsulent og ressourceperson på Antvorskov Skole i Slagelse. Skolen har længe organiseret samarbejdet mellem lærere i fagteams, og derfor var det naturligt at arbejde på samme måde med teknologiforståelsesforsøget. Skolen arbejder med fagteams i teknologiforståelse på tre forskellige niveauer: i de eksisterende fags teams, i mindre teknologiforståelsesteams inden for de eksisterende fagteams samt i en bred faggruppe på tværs af fag. Fagligheden indgår i udvalgte eksisterende fag i udskolingen.

”Vi fokuserer på at sætte teknologiforståelse sammen med vores øvrige arbejde. Vi har blandt andet fagteams i dansk og matematik, hvor både de eksisterende fag og teknologiforståelse drøftes,” siger Mette Spodsberg.

I danskfaget består fagteamet af tolv medlemmer, hvoraf syv af dem indgår i arbejdet med teknologiforståelse. Teamet mødes seks gange om året for at planlægge danskundervisningen. Repræsentanter fra ledelsen og en ressourceperson i teknologiforståelse deltager på møderne.

De syv medlemmer, der også arbejder med teknologiforståelsesforsøget, mødes derudover, når de bliver præsenteret for en ny prototype, eller når en prototype overgår til næste skoleår. De taler blandt andet om, hvordan prototyperne fra forsøget kan redidaktiseres, så de passer til klasserne og skolens kontekst. Ledere kan deltage på møderne, men dette er ikke fast.

Stor faggruppe mødes og deler erfaringer og viden
Ved skoleårets start mødes alle de 16 undervisere, der arbejder med teknologiforståelse, for at reflektere over og dele erfaringer fra forsøget. På mødet bliver der lavet en overordnet plan for teknologiforståelse i fagene. En repræsentant fra skolens ledelse deltager også i møderne. Som ressourceperson sidder Mette Spodsberg og en anden ressourceperson i teknologiforståelsesforsøget med til samtlige møder, hvor de blandt andet er med til at skabe overblik for lærerne og ledelsen. Hun fremhæver, at det er vigtigt at tale med kolleger fra samme fag, så det kan drøftes, hvordan teknologiforståelse påvirker faget og omvendt.

”Det er jo dejligt med kolleger, som man kan diskutere med – særligt når det handler om en teknologi, som alle ikke er fortrolige med. Her er det en fordel at arbejde sammen, så man let kan dele ekspertise og erfaringer og trække på hinandens fagligheder,” siger Mette Spodsberg.

Omvendt oplever skolen, at den store afstand til hinanden i hverdagen, som blandt andet skyldes opdelingen i fagteams, kan være en udfordring, som gør, at der bruges tid og ressourcer på at skabe en fælles forståelse for arbejdet. Faggruppen håndterer udfordringen ved at starte hvert møde med at ”tale sig ind til hinanden,” som Mette Spodsberg formulerer det.

”Her er det vigtigt, at ressourcepersonen sidder med til at facilitere møderne. Specielt fordi ressourcepersonen kender til virkeligheden og hverdagen hos de forskellige deltagere,” forklarer hun.

To årlige arbejdsdage
Foruden de tre niveauer arbejder alle lærere på skolen med teknologiforståelse i to årlige projektuger. Dette er ikke en del af teknologiforståelsesforsøget. Lærerne planlægger projektugerne på to årlige arbejdsdage. De lærere, som deltager i teknologiforståelsesforsøget, kan vælge at lægge afvikling af deres redidaktiserede prototyper i projektugerne og på den måde samle timerne.

”Det er godt at have isoleret fordybelse i teknologiforståelse, og engagementet på skolen er højt,” siger Mette Spodsberg.

Den store integration af teknologiforståelse på Antvorskov Skole skal ses i lyset af, at skolen i flere år har haft fokus på elementer af fagligheden gennem scienceklasser og LearningLab.

Inspiration
I videoen her (nederste række film i midten) kan du høre Marie Osterland, der er dansklærer på Antvorskov Skole, fortælle om, hvordan hun samarbejder med de øvrige dansklærere på skolen, der også har teknologiforståelse.

Via linket her kan du finde inspirationsartikler om teknologiforståelsesforsøget. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Rambøll Mangament Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførslen af forsøg med teknologiforståelse.