Undervisning i samfundsfag og teknologi giver eleverne forståelse for den digitale udvikling

November 2019 - Forløb om falske webshops, forbrugeradfærd og politiske kampagner forener samfundsfag og teknologiforståelse på Antvorskov skole i Slagelse. ”Eleverne skal blive bevidste om, hvordan teknologier påvirker dem og vores samfund,” lyder det fra fagudvikler Anders Stig Christensen.

Billede: Børn, der arbejder med udvikling af falsk webshop (Foto: Antvorskov skole)

”Samfundets forandringer har altid handlet om teknologiske forandringer – det er ikke noget nyt, men derimod noget, vi altid har forholdt os til i samfundsfag.”

Sådan indleder Anders Stig Christensen, faglig udviklingsleder og fagudvikler på UCL i Odense, da snakken falder på teknologiforståelsesforsøget i samfundsfag.

Han fremhæver, at i alle de tre områder, som man arbejder med indenfor samfundsfaget i folkeskolen, har teknologierne tydeligt ændret vores liv. Det drejer sig om økonomi, politik og sociale- og kulturelle forhold.

Forløb om falsk webshop

På Antvorskov skole i Slagelse er der en stor gruppe af samfundsfagslærere, og de har arbejdet meget med teknologiforståelse, bl.a. med et fokus om at træne elever i ottende klasse i at forholde sig til teknologiske forandringer i samfundet. Fx skulle eleverne, som led i et forløb om udvikling af en falsk webshop, lære om forbrugeradfærd på nettet. Samtidig blev kravet om et designelement i undervisningen opfyldt.

Betydningen af den digitale udvikling for økonomi og forbrug blev forløbets udgangspunkt.

”Vores rolle som forbruger har ændret sig de seneste år, fx ved at vi nu køber ting på nettet. Ændringerne kan både ses som positive og negative. Det positive kan være, at den fri konkurrence måske er mere effektiv, fordi vi kan se alle priser på nettet i stedet for at cykle rundt til alle butikker i byen. Omvendt kan der også være en fare for, at vi snydes af falske webshops. Det er den bevidsthed og indsigt, vi skal lære eleverne,” forklarer Anders Stig Christensen.

I arbejdet med den falske webshop skulle eleverne tage udgangspunkt i deres eget forbrug ved at lave en liste over, hvad de selv havde købt for nylig.

Spil, gadgets, tøj og modeartikler. Nogle havde købt fra udenlandske webshops, mens langt de fleste af eleverne havde anvendt danske onlinebutikker. Eleverne blev også spurgt om betalingsmetoder og andre forbrugsmønstre. Efter kortlægningen af elevernes eget forbrug, blev de kastet ud i at støvsuge nettet for fupsider.

Med hjælp fra guiden i forløbsbeskrivelsen og diverse film om internetsnyd fra Forbrugerrådet, var det ingen sag for eleverne at finde frem til de falske hjemmesider, fortæller Anders.

”Når eleverne fx faldt over nogle Nike sko, der var helt utroligt billige, kunne de godt gennemskue, at hjemmesiden var falsk. Forløbet og de samfundsfaglige diskussioner om forbrug handlede om at gøre eleverne til bevidste forbrugere i den digitale verden,” siger Anders og tilføjer, at eleverne derefter skulle bygge deres egen falske hjemmeside ved hjælp af en skabelon.

Politiske influencere og onlinekampagner

Hvordan påvirker teknologi vores politiske retninger? Hvad er man påvirket af, og hvor får man sin viden til at tage stilling? Det er også nogle af de spørgsmål, som eleverne i samfundsfag er blevet stillet i forbindelse med undervisningen i teknologiforståelsesforsøget. I forløbet om politiske influencere og onlinekampagner er det væsentlige, at eleverne forstår de påvirkninger, de bliver eksponeret for på de sociale medier.

”Påvirkninger fra politiske kampagner skete førhen oftest i medierne, dagbladene og på TV, men i dag er det i høj grad på de sociale medier, at de unge får deres viden og påvirkninger fra. Derfor er det vigtigt, at eleverne er bevidste om det indhold, de møder på de sociale medier. Det gælder uanset om det handler om veganisme og dyrevelfærd, klima eller indvandrerspørgsmålet,” siger Anders.

Forløbet om politiske kampagner er stadig i startfasen på Antvorskov skole, men meningen er, at eleverne, på samme måde som med den falske webshop, først skal afkode deres egne vaner og påvirkninger på sociale medier, og derefter selv designe deres egne influencer-profiler indenfor et område, som optager dem, og hvor de gerne vil påvirke andre.

Robotter, menneskelig arbejdskraft og sociale relationer

Foruden arbejdet med økonomi, forbrug og politiske kampagner, fremhæver Anders også to andre områder, som kan være væsentlige at arbejde med i samfundsfag.

Det ene drejer sig om robotter, menneskelig arbejdskraft, og hvordan vi skal arbejde i fremtiden.

”Hvis robotter kommer til at erstatte den menneskelige faktor i vores produktion, hvordan bliver forholdet så mellem mennesker og teknologi?” Spørger han og forklarer, at det også er en relevant samfundsfaglig diskussion at have med eleverne.

En anden ting er vores sociale relationer.

”Sociale medier har ændret den måde, vi er sammen på. Hvordan bliver vores forhold til hinanden, når computeren kender os bedre end vores venner. Det skal vi også forholde os til på et samfundsplan. Udviklingen kan jo både være positiv og negativ. Det gode er, at vi fx kan høre musik produceret af en teenager i USA, men en negativ konsekvens kan være, når konspirationer bliver spredt på nettet. Det vigtige er dog at have en samfundsfaglig diskussion om udviklingen og sikre, at eleverne får en indsigt i konsekvenserne af den,” siger han afsluttende.