”Vi bruger analoge værktøjer til at forklare det digitale”
Oktober 2019 - Bymarkskolen i Hobro har arbejdet med teknologiforståelse i dansk i indskolingen. I 1. klasse har lærerne haft succes med at bruge pap og papir til undervisningen i digital myndiggørelse og forløbet ”min mobiltelefon.”
(Foto fra Bymarkskolen)
Når teknologiforståelse er en del af dansktimen i indskoling på Bymarkskolen i Hobro, er analoge rekvisitter et vigtigt redskab til at forklare det digitale. Ved hjælp af bl.a. udklippede papfigurer har lærerne undervist 1.klasseeleverne i digital dannelse og digital kommunikation på nettet.
”Det hjælper både børn at visualisere tingene med analoge værktøjer.”
Sådan lyder det indledningsvist fra Natascha Bilde, som er dansklærer i 1. klasse på Bymarksskolen. Hun har i samarbejde med Anne-Mette Holck Vammen, der også er lærer på skolen, arbejdet med den første prototype – mobiltelefonen – i 1. klasse.
Pap og papir er stadig relevant
Til at skabe en forståelse for mobilens udvikling og historie printede Natascha Bilde og Anne-Mette Holck Vammen billeder ud af mobiltelefoner gennem tiden og lagde dem i en lang kæde. Metoden blev taget i brug for at lære eleverne om mobilen, lige fra dengang den var tung som en kuffert og til nu, hvor trådløst head-set, touchscreen og Face-ID præger udviklingen.
”I arbejdet med prototypen har vi haft fokus på at snakke med eleverne om mobiltelefonens historie. Mobiltelefonen var jo med til at sikre, at det blev nemmere at kommunikere med mennesker, men det har også medført udfordringer i kommunikationen, som vi især ser konsekvenserne af i dag, hvor man nemt kan misforstå hinanden, når man fx kommunikerer over sms,” siger Natascha Bilde.
Emoji-kommunikation
Et eksempel på moderne kommunikation over sms er brugen af emojis. Her har lærerne på Bymarkskolen haft fokus på de signaler, man sender med de forskellige emojis, og hvordan der kan være forskel på afsenderen og modtagerens opfattelse af et ikon. Et eksempel fra undervisning er bl.a. forskellen på emojis på Samsung-telefoner og på iPhones, hvor en emoji fx kan ændre sig fra hos afsenderen med den ene slags telefon at se trist ud og til modtageren med den anden slags, hvor den er rød med skarpe øjenbryn.
”Det er vigtigt at lære eleverne, at når man taler med mennesker, kan man se deres ansigtsudtryk og følelser, men når man sender sms’er eller chatter online, kan sproget og emojis misforstås, enten fordi styresystemet ændrer det, eller fordi man opfatter tingene forskelligt,” siger Anne-Mette Holck Vammen.
”Vi snakkede meget om, at man fx godt kan sende en emoji med kyssemund til ens veninder, men den samme emoji kan blive forstået på en hel anden måde, hvis man sender den til andre,” tilføjer Natascha Bilde.
Bevægelse styrker hukommelsen
Som led i undervisningen blev eleverne stillet op på en række med papfigurer forestillende forskellige emojis. I den ene ende den meget triste og i den anden ende den glade.
”Opgaven bestod i at få eleverne til at italesætte og vurdere, hvad de følte i maven, når de modtog en emoji. Idéen med at stå op handler om at få fysikken og bevægelsen med ind i det, for det er en måde, de kan huske det på. Vi kunne også have forklaret det med nogle mere digitale værktøjer, men det giver noget, at de skal bevæge sig rundt blandt hinanden,” forklarer Anne-Mette Holck Vammen, som også fortæller, at strukturen er bundet op på princippet om cooperative learning, hvor eleverne lærer at arbejde sammen.
Hjælper både lærere og børn
På Bymarkskolen har både lærer og elever fået meget ud af undervisningen i teknologiforståelse i dansk.
”Jeg tror, at det har været vores force, at vi selv var meget åbne i forhold til det digitale. Eleverne i 1. klasse er meget umiddelbare og intuitive. Selvom kun en fjerdedel af dem selv havde en mobiltelefon, tog de forløbet til sig med det samme. De syntes, det var vildt spændende – hvilket også gjorde det spændende for os,” siger Anne-Mette Holck Vammen.
”Vi udfordrer hele tiden, hvordan vi kan gøre forløbet bedre. Men jeg synes, vi har sat barren højt fra starten og arbejdet med prototypen på den måde, som det gav mening for os i praksis,” afslutter hun.
Tre måder til at arbejde med digital myndiggørelse i dansk i 1. klasse:
- Gør det håndgribeligt
Brug analoge metoder, som fx at klippe figurer ud eller printe billeder ud, til at gøre det digitale mere håndgribeligt. - Brug bevægelse
Få fysikken med ind i undervisningen – det gør undervisningen levende og styrker elevernes hukommelse. - Vær åben
Hav en åben tilgang til nye metoder og bliv ved med at udvikle og udfordre måden at gøre tingene på.