Samarbejdsaftaler og tålmodighed baner vejen for teknologiforståelse i fag
september 2019 - Lokale samarbejdsaftaler kan være en god måde at komme godt fra start med teknologiundervisning i fag. Og kan man acceptere, at det er en proces, er man allerede nået langt, lyder rådet fra flere skoler, der er en del af forsøget.
Billede: Børn i et klasselokale (Foto af stem t4l)
Makerspaces, robotter og 3D-print.
Metoderne er mange, når det kommer til at integrere teknologiforståelse i undervisningen.
På Herstedøster Skole i Albertslund har ressourceperson Ole Hansen arbejdet målrettet med at få lærerne ned i skolens nye makerspace-lokale, hvor tværfaglighed har spillet en stor rolle i integreringen af teknologiforståelse i fag.
I fag som Billedkunst, Matematik og Håndværk og Design har Ole erfaret, at lærerne generelt har været åbne for at bruge lokalet, selvom det i starten krævede lidt overtalelse. Lærerne har bl.a. arbejdet med at bruge analoge redskaber som papir, pap, saks og lim til at lave modeller og designs. Efterfølgende har de prøvet det af med teknologi som fx Tinkercad og LegoWedo.
”Det handler om, at man har fået nogle idéer til, hvordan man løser et problem, så kan man jo starte ud med en analog løsning og senere prøve det af teknologisk,” siger Ole Hansen og fortæller, at lærerne dog lige har skullet vænne sig til det teknologiske.
”Det går stille og roligt, men efterhånden finder lærerne ud af, at de godt kan bruge lokalet til noget. Men man skal acceptere, at det er en proces,” siger Ole Hansen, der i samarbejde med fem andre lærer har tilrettelagt undervisningsforløb i makerspace -lokalet for alle klassetrin.
Lokale samarbejdsaftaler
Herstedøster Skole har etableret flere lokale samarbejdsaftaler i arbejdet med teknologiforståelse i undervisningen. Skolen kontaktede bl.a. Fonden for Entreprenørskab, hvor de søgte og fik midler til udvikling af undervisningsforløb. De oprettede også en samarbejdsaftale med Teknologisk Institut. Her betalte skolen for to innovationsforløb, der kunne kickstarte arbejdet.
”Vi prioriterede at få udarbejdet de her innovationsforløb, fordi det i starten var svært at få nogle af lærerne ned i makerspace -lokalet. Det er de færreste, der går ned og begynder at 3D-printe og undervise i det uden at have prøvet det før,” forklarer Ole Hansen.
Det skal være nemt
At der kan opstå udfordringer med at få teknologiforståelsen ind i fag, er ledelseskonsulent Søren Bøgh Knudsen enig i.
”Faglærernes udfordring handler meget om det givne fag. Både i Matematik og i Håndværk og Design er teknologiforståelse et kompetenceområde i sig selv, og det gør det lettere at arbejde med. Der skal man ikke på helt samme måde tænke det ind. I de andre fag er folkeskolens fælles faglige mål sigtestjernen. I dansk kan det fx handle om videns- og færdighedsmål i kompetenceområderne, hvor teknologiforståelse sammen med alle mulige andre ting skal medvirke til, at målene nås,” forklarer Søren Bøgh Knudsen, der sammen med de øvrige ledelseskonsulenter har været på flere skolebesøg som led i teknologiforståelsesforsøget.
Teknologi skal prioriteres
På Strandvejsskolen i København har de også erfaret, at det er vigtigt at få prioriteret teknologiforståelse i fagene.
Anette Vilstrup Kruse er ressourceperson på skolen, og hun mener, at prioritering er det vigtigste kriterium for, at forsøget bliver en succes.
”Selvfølgelig skal der være engagement hos lærerne, men det er også afgørende at få opsat nogle rammer, så der er tid og mulighed for at arbejde med teknologiforståelse. De fleste vil jo gerne lære noget nyt, men det er vigtigt at skabe tid til at få det gjort,” siger hun og tilføjer, at de har gjort meget ud af at arbejde med redidaktisering af prototyperne.
”Prototyperne er ikke bygget ens op, og jeg tror, at der er nogle af dem, der umiddelbart er nemmere at bruge end andre. Lærerne syntes fx, at det var svært at få integreret den første prototype, som var mobiltelefonen, fordi eleverne i 1. klasse ikke havde en mobiltelefon. Min oplevelse er, at prototyperne kan rettes lidt til, så de passer i konteksten og bedre kan bruges i praksis. Det er lærerne rigtig gode til,” fortæller Anette Vilstrup Kruse.
Ressourceperson Ole Hansen fra Herstedøster Skole kommer med tre råd til at lykkes med teknologiforståelse i fag:
1. Samarbejdspartnere
Søg hjælp til midler som fx kan gå til indretning og inspiration til fx et makerspace-lokale. Ved at oprette samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og relevante institutter, skaber man samtidig en lokal forankring af forsøget.
2. Netværk med naboskoler
Skab netværk med naboskoler i kommunen. På den måde kan man erfaringsudveksle og drage nytte af hinandens viden, så man ikke står alene med projektets udfordringer.
3. Stille start
Sørg for, at lærerne får mulighed for at arbejde med forsøget i et tempo, hvor de kan følge med. Det kan fx gøres ved at tage udgangspunkt i en analog model først, og senere bruge teknologien.