(Foto: Unsplash)

Når 9. klasser i teknologiforståelsesforsøget skal til den fællesfaglige prøve i naturfag, er det ikke nødvendigvis uden teknologiforståelse som en del af pakken. Spørger man lektor på UCN i Aalborg Niels Anders Illemann Petersen, kan de to ting nemlig sagtens forenes.

Særligt ved den fællesfaglige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kan teknologiforståelse spille en væsentlig rolle og ligefrem være en fordel. Det er dog en forudsætning, at lærerne tænker teknologi ind i prøven og foretager til- og fravalg.

”Det handler om at se teknologiundervisning som en fordel, når det kommer til afgangsprøverne. Lærerne kender forløbene, fordi de har undervist i dem i løbet af året. Viden inden for fx digital teknologi kan tages med ind i den fællesfaglige prøve i naturfag,” siger Niels Anders Illemann Petersen.

Han tilføjer, at lærerne kan udvælge de elementer, der giver mening for dem.

”Man behøver ikke nødvendigvis at tage alt fra prototypen med, men derimod orientere sig i dem inden og fravælge det, der ikke er relevant i forhold til prøven. De kan bruge elementer fra teknologiforståelse og lade sig inspirere,” tilføjer han.

En vejledende rolle
Som et andet punkt fremhæver Niels, at det er vigtigt, at lærerne tager en vejledende rolle på sig. I praksis betyder det, at lærerne åbner elevernes øjne for, at forløbene i teknologi kan tænkes ind i den problemstilling, de vælger.

”Lærerne har en rolle i at vejlede eleverne og inspirere dem til at bruge den viden og de kompetencer, de har tilegnet sig gennem teknologiforståelse, når eleverne i 9. klasse sammen med lærerne skal finde en virkelighedsnær og meningsfuld naturfaglig problemstilling til prøven” siger han.

Han forklarer desuden, at selvom eleverne bliver vurderet ud fra naturfaglige kompetencer til prøven, herunder bl.a. undersøgelse, modellering og perspektivering, vil det være oplagt at inddrage noget fra teknologiforståelse, som de også har arbejdet med i de tre fag. Samtidig vil målene i teknologiundervisningen blive opfyldt, hvis eleverne fx skaber et digitalt artefakt via en designproces.

”Den uundgåelige stråling”
Selvom det er Niels oplevelse, at det kan være en fordel at inddrage teknologiforståelse i fagprøven, kan han godt forstå, hvorfor nogle undervisere ser det som en udfordring.

”Det er i forvejen en stor udfordring for lærerne at finde fællesfaglige temaer til elevernes problemstillinger, finde tid til samarbejdet og derudover samtidig integrere teknologiforståelse i faget,” siger han.

Det er netop hér, at lærerne ifølge Niels kan få glæde af prototyperne.

Som et eksempel nævner Niels prototypen den uundgåelige stråling, som henvender sig til elever i 9. klasse i fysik/kemi. Forløbet drejer sig om radioaktivt affald i Danmark, hvor eleverne bl.a. skal lave en animation over, hvad der sker med affaldet, når man deponerer det i jorden. Eleverne bliver præsenteret for geografi, fordi de skal studere undergrunden. Fysik/kemi og biologi-delen bliver inddraget, når eleverne skal forholde sig til, hvad ioniserende stråling gør ved kroppen. Og endelig kommer teknologiforståelse ind i billedet, når eleverne arbejder i programmet scratch.

”Når eleverne skal finde en problemstilling i april måned til den fællesfaglige prøve, kan lærerne med fordel inspirere eleverne ud fra forløb som dette. Eleverne kender værktøjet scratch, som kan anvendes på mange emner til at modellere. Indholdet kan tilpasses og anvendes, så det passer ind i prøven, men kendskabet og kompetencerne er der allerede,” forklarer Niels.

Udnyt det tætte samarbejde
Rasmus Frederiksen er konsulent i Hillerød Kommune. Han samarbejder tæt med Hillerødsholmskolen, der deltager i forsøget.

Rasmus har også stillet sig selv spørgsmålet om, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem forløbene i teknologiforståelse og afgangsprøverne. Han er enig i, at fysik/kemi er et oplagt sted at kigge hen.

Som sparringspartner ønsker Rasmus at skabe opmærksomhed på teknologiforståelse som et led i prøven og sørge for, at det får lov at fylde allerede i starten af skoleåret. Det handler om at få prototyperne på dagsordenen, når lærerne drøfter naturfagsprøven, uddyber han.

”I fysik/kemi har lærerne på Hillerødsholmskolen allerede en fælles reference, fordi de er vant til at mødes og samarbejde. Mange af lærerne er allerede orienteret mod prøven, men samtidig kender de jo til teknologiforståelse og teknologierne fra forsøget. På den måde kan de lettere inddrage dem i prøven,” siger han.

Tilpas til prøverne
Rasmus mener ligeledes, at det handler om at redidaktisere prototyperne, så de passer til den fællesfaglige prøve.

”Lærerne kan anvende de elementer fra et forløb, som giver mening i en problemstilling til den fællesfaglige prøve. Præcis på samme måde som lærerne tilpasser prototyperne i undervisningen,” siger han.

Som et eksempel fremhæver han prototypen Accelerometret, hvor eleverne skal programmere en micro:bit, som skal måle en rakets acceleration. Hans pointe er, at eleverne kan bruge viden fra det forløb og tilpasse det i prøven, fx ved at anvende andre devices til at måle acceleration eller måle acceleration på noget andet end en raket.

Få inspiration til flere prototyper i fysik/kemi her.