Forsøget med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning slutter i sommeren 2021. Det betyder, at skoler, som er en del af forsøget, lige nu er i fuld sving med at overveje og planlægge, hvordan de kan bringe erfaringerne og forsøgsfagligheden videre.

Skolerne ønsker at videreføre fagligheden
Eleverne på forsøgsskolerne har gennem forsøget udviklet nye kompetencer vedrørende eksempelvis digital myndiggørelse og teknologisk handleevne, gjort sig erfaringer med iterative designprocesser og lært at reflektere over og bruge teknologier som bluebots, micro:bit og scratch.

Som middel til at igangsætte den kritiske refleksion har lærerne blandt andet tilrettelagt undervisning, der kan kobles til elevernes interesser, og som har et virkelighedsnært perspektiv. For eksempel når velkendte apps er inddraget i undervisningen, eller når eleverne har programmeret deres egne robotter. Forsøgsskolerne er generelt interesserede i fortsat give eleverne de nye kompetencer, forklarer forsøgets projektleder fra Københavns Professionshøjskole Margit Holm Basse, der jævnligt er i dialog med forsøgsskolerne.

”Skolerne er optaget af at fortsætte arbejdet med teknologiforståelse, da faglighedens kompetencer er centrale nu og i fremtiden i både uddannelse, job og mere bredt i samfundet”, siger hun.

Tilbageholdende lærere skal se det gode eksempel
Bymarkskolen i Mariagerfjord Kommune er en af de skoler, der fortsat vil inddrage teknologiforståelse i undervisningen efter forsøget. Og de gør en aktiv indsats for at introducere fagligheden på årgange med lærere, der er særligt motiverede af og interesserede i den.

”Jeg synes, skolerne skal vænne alle til at gøre noget. Men man bør også fremhæve de årgange, hvor der er foregangsfolk. Man skal lade dem gå forrest og få aftalt, at de får teknologiforståelse ind i et forløb i deres årsplan”, forklarer Stine Ravn Carlsen, som er en af skolens ressourcepersoner.

Hun giver et eksempel fra Bymarkskolen, hvor det ”skete af sig selv”. Nogle lærere i indskolingen havde nemlig – helt uden om ressourcepersonerne – fået koordineret et samarbejde om prototypen ’Design klassens nye ur’ gennem samtaler i lærernes forberedelseslokale.

”Det er jo helt fantastisk, at der er nogle foregangsfolk, som godt tør springe ud i det og sige, at ’Det her kunne vi da godt bruge’”, forklarer Stine Ravn Carlsen og fortsætter:

”Det gik op for os, at den prototype, der skulle skydes i gang i 2. klasse, pludselig også blev skudt i gang i 3. klasse, fordi lærerne havde siddet sammen i forberedelseslokalet, og 3. klasselæreren havde tænkt, at ’Det så sjovt ud – det må vi da også prøve’. Så var læreren fra 2. klasse hoppet med i 3. klasse for lige at skyde det i gang uden os”.

Find prototypen ’Design klassens nye ur’

Ressourcepersonen fra Bymarkskolen mener, at den bedste måde at sprede teknologiforståelsesfagligheden er, når man som lærer kan alliere sig med kolleger, der har interesse og motivation for fagligheden.

”Der er jo altid nogle, der er mere klar på at springe ud i nye ting end andre. Når man sætter en ny faglighed som teknologiforståelse i gang, er det bare vildt vigtigt, at skolen vælger nogle lærere, der kan rykke på det fra starten, så de mere tilbageholdende lærere kan se, at det ikke er så farligt”, siger Stine Ravn Carlsen.

Prototyper bliver tilpasset lærere og elever
Teknologiforståelse kan også leve videre på skolerne gennem redidaktisering af prototyperne, så de bliver tilpasset den enkelte skoles lærere og elever. Den erfaring har de også gjort sig på Bymarkskolen, hvor ressourcepersonerne og lærerne allerede i forsøgets første år redidaktiserede prototyperne.

Beskrivelserne er efterfølgende blevet lagt ind i MinUddannelse, som er skolens læringsplatform. Hvis skoler vil fortsætte med teknologiforståelse, råder Stine Ravn Carlsen dem til at gøre Bymarkskolen kunsten efter. Og det kan lige så godt foregå i andre læringsplatforme.

”Når vi omsætter prototyperne til vores læringsplatform, så indsætter vi konkret vejledning til, hvordan lærerne kan præsentere indholdet for eleverne, så det passer til vores skole. Dermed kombinerer vi de oprindelige tanker bag prototyperne med muligheden for at hive prototyperne frem igen det efterfølgende år. Det er godt givet ud at bruge tid på”, forklarer Stine Ravn Carlsen og tilføjer, at det giver en stor værdi, at prototyperne kan bruges mere end en gang.

”Det har gjort undervisningen meget nemmere at overskue, at vi har lagt forløbene i læringsplatformen – også for nye lærere i forsøget. Når vi gør det nemmere for lærerne at springe på, så bliver de motiverede, og det smitter af på eleverne. Det kan forklare, hvorfor teknologiforståelsesfagligheden har været en succes på vores skole”, fortæller Stine Ravn Carlsen.

I fremtiden håber ressourcepersonen at kunne sige, at hun har været med til at forankre teknologiforståelse blandt sine kollegaer på skolen.

”Jeg håber, at jeg engang kan sige, at jeg har vejledt dem, italesat fagligheden positivt og vist dens vigtighed. Og så håber jeg, at vi til den tid kan sige, at vi har været med til at forme nogle elever til at få bedre kompetencer og klæde dem bedre på til fremtiden”, siger Stine Ravn Carlsen.

FAKTA: Hvordan kan skoler uden for forsøget arbejde med teknologiforståelse?
Skolerne kan:

• Integrere teknologiforståelse i eksisterende fag, så længe det understøtter fagenes formål.
• Udbyde teknologiforståelse som valgfag i udskolingen.
• Anvende den understøttende undervisning til teknologiforståelse, så længe det fortsat understøtter undervisningen i de eksisterende fag.