Hvilke teknologier kræver teknologiforståelse?

juni 2019 - Med teknologiforståelse arbejder forsøgsskolerne med en helt ny faglighed, men skal også til at arbejde med materialer, der for nogle skoler vil være helt nye. Men hvilke teknologier er der brug for at kunne arbejde fornuftigt med teknologiforståelse, og hvordan får man adgang til teknologierne? Her får du et par gode råd om anskaffelse af teknologi til teknologiforståelse.

Adgangen til digitale teknologier håndteres på mange forskellige måder rundt på skoler og i kommuner. Alt fra decentrale indkøb på de enkelte skoler til etablering af centrale makerspaces og teknologilaboratorier.

Med teknologiforståelse bliver diskussionen af hvad, hvordan og hvor meget i forhold til anskaffelse igen aktuel. Man kan begynde med at se på, hvordan man skal få adgang til de teknologier, man finder nødvendige. Vi har talt med en række forskellige skoler, fagudviklere og konsulenter, alle aktører, der deltager i forsøget med teknologiforståelse. Artiklen opsummerer nogle af de tanker, de har gjort sig i forhold til, hvordan man får kendskab til, vurderer og ikke mindst skaffer adgang til digitale teknologier – og hvilket behov der overhovedet er. På den baggrund har vi udarbejdet 10 gode råd til, hvordan man skaffer sig adgang til teknologier til teknologiforståelse. Først lige lidt om hvilke typer af teknologier der er brug for, for at kunne arbejde med de prototyper der allerede er udgivet.

Krav fra prototyperne
I takt med at der udvikles og udgives prototyper på forløb – både til teknologiforståelse som fag og teknologiforståelse som en del af eksisterende fag – kan man begynde at se hvordan forskellige teknologier inddrages. Det er i høj grad forsøgt gjort, så man ikke er afhængig af en bestemt teknologi, men alene af en bestemt type af teknologi. Ligeledes har man forsøgt at gøre brug af teknologier, som skolen eller eleverne allerede har eller kan låne sig til. Mange af prototypeforløbene anvender således Micro:bit, som er blevet udbredt gennem Ultra:bit-projektet, og selvom man i forløbene anvender og dermed anbefaler bestemte udvidelsessæt, kan man godt anvende alternativer.

Undgå dyre fejlkøb
Udover at få adgang til de ønskede teknologier peger samtalerne også på, at man skal sørge for, at man ikke bare går ud og skaffer teknologi uden at have en ide om, hvad den skal anvendes til. Det handler om, at man i hvert fald ikke skalerer sit indkøb og køber stort ind, før man har nogle gode erfaringer med, hvad der kan bruges og hvordan. Ellers ender man let med en masse måske rigtig god teknologi, der er købt af de forkerte grunde og i bedste fald bliver brugt for lidt eller forkert. Som en skoleleder på en af forsøgsskolerne udtrykker det “Det er meget vigtigt at man ikke går ud og køber en masse, som så kun er fedt i en måned”.

Top 10: Sådan skaffer du adgang til teknologi til teknologiforståelse
De forskellige erfaringer og gode råd har vi samlet til en top 10 liste med gode råd. Der er tale om 10 helt praktiske råd som man kan bruge hvis man står overfor at skulle anskaffe ny teknologi til arbejdet med teknologiforståelse:

  1. Kig i gemmerne
    Hvad har I allerede liggende i depoter og kælderrum? Måske ligger der noget, I slet ikke bruger. Hvad har I liggende i andre fag, som måske kan bruges – hvad har I for eksempel allerede liggende i natur/teknologi, i fysik/kemi, i håndværk & design?
  2. Lav et breakerspace
    Lad børn (og voksne) tage ting med, der skal smides ud. Tag dimser med, der er gået i stykker – de kan skilles ad og undersøges…
  3. Ultra:bit
    Brug micro:bit – måske skolen allerede er tilmeldt ultra:bit 2.0.
  4. Tag på prøve
    Lån det. Kræv en prøveperiode fra leverandøren, så I kan nå at prøve tingene af sammen med eleverne.
  5. Køb nogle få
    Køb et par stykker og prøv dem af, før I køber til alle. Det er sjovere at have adgang til flere forskellige teknologier, end at alle skal arbejde med den samme type dims, og så bliver I også klogere på, hvad den kan bruges til, og om det giver mening at have flere.
  6. Tag den lille model
    Start med den lille model i stedet for at investere i den store model med alle udvidelsessættene til. Den lille model vil ofte give en god ide om, hvad netop denne teknologi kan bruges til og give et fingerpeg om, hvorvidt der skal investeres i mere af samme slags.
  7. Lån af naboskolen
    Hør naboskolen, om de har noget I kan låne. Måske har I endda noget, de kan låne – så kan I bytte. Hvis naboskolen er eksperter i Mindstorm kan det være, I skal være eksperter i Raspberry Pi, og så kan I låne ud – eller besøge hinanden.
  8. Køb det sammen
    Tal om det i kommunen (teknologibibliotek, xlab) eller gå sammen med naboskolen – eller flere skoler. Lav hvert jeres speciale med de dyrere ting, fremfor at alle skoler skal investere i alt.
  9. Brug lokalsamfundet
    Gå sammen med erhvervsliv og foreninger. Brug andre typer uddannelsesinstitutioner i nærområdet. Eller søg forskellige fonde – der er flere fonde der støtter projekter indenfor teknologiforståelse, maker spaces og lignende.
  10. Lån det på CFU
    Brug dit lokale CFU. De har allerede en masse materialer, som også kan bruges til teknologiforståelse. Så skynd dig ind på mitcfu.dk og søg efter ”teknologiforståelse”.