Billede: Børn, der måler afstande og programmerer robotter (arkivfoto).

Hvordan gør man teknologiforståelse til en konkret og relevant del af et andet fag? Det er som regel svært at svare på for lærere, der ikke har teknologiforståelse som primær faglighed – og som oplever, at teknologiforståelse kæmper med andre relevante temaer om pladsen i årsplanen.

Svaret fra Lene Grüner Bertelsen, der er matematikvejleder og lærer i indskolingen på Bymarkskolen i Hobro, er, at man skal kaste sig ud i det:

”Vi har afmystificeret det ved bare at klø på. Det er ok, at man ikke kan det hele på forhånd. Vi lærer af fejlene og bruger dem positivt. Og så opdager man undervejs, at det ikke er farligt,” siger hun.

Fodrer dyr med robotter

Lene Grüner Bertelsen har fx brugt temaet dyrefodring til at arbejde med robotter og programmering i matematikundervisningen: I store fotolommer var der indsat billeder af dyr. Eleverne skulle så måle afstand og vinkler mellem dyrene, inden de beregnede distance og retning for, hvordan en robot kunne køre rundt og fodre dyrene på skift. Det hele blev programmeret, hvorefter robotterne rent faktisk kørte turen.

Robotterne blev til et funktionelt og motiverende læremiddel, som gjorde både matematik og teknologiforståelse konkret og spændende for børnene.

”Jeg søgte på nettet efter inspiration og valgte at tage ja-hatten på. Det gik rigtig godt, og børnene var helt med, samtidig med at det gav rigtig god faglig mening” fortæller Lene Grüner Bertelsen.

Ledelse og fagligt fællesskab skal der til

Erfaringerne er også gode på Aabybro Skole, fortæller ressourceperson og pædagogmedhjælper Peter Carlsen. Han er ikke i tvivl om årsagen:

”For det første har vi ledelsen 100 procent i ryggen. Og for det andet har vi, der har undervist i faget, haft fælles tid i fagteams til at forberede undervisningen,” forklarer han.

På både Bymarkskolen og Aabybro Skole har ressourcepersoner eller vejledere desuden støttet op undervejs med at anskueliggøre den faglige sammenhæng og med at tilpasse forsøgets prototyper til netop deres skole:

”Nogle lærere har til at begynde med holdt sig lidt tilbage på grund af usikkerhed på den nye faglighed. For at afhjælpe det har vi skrevet prototyperne tydeligt op som forløb i MinUddannelse og tilføjet lærernoter. Uden at ændre essentielt på prototyperne, naturligvis. Så nu har vi et materiale, der er lige til at tage og bruge – også når forsøgets næste rul skal i gang,” forklarer Stine Ravn Carlsen, der er ressourceperson og PLC-vejleder på Bymarkskolen.

Nye faglige perspektiver

Ifølge Peter Carlsen har undervisningen i teknologiforståelse ført til flere positive resultater end bare øget fokus på teknologiforståelse:

”Vi kan se, at nogle elever, som har udfordringer med koncentrationen i andre fag – eller som måske ligefrem går i specialklasser – virker helt anderledes i teknologiforståelsesfaget. De er på!”

Peter Carlsen vurderer, at det kan skyldes, at arbejdet med teknologiforståelse har friere rammer og få ”rigtige” og ”forkerte” svar. Det handler mere om at forsøge sig frem og lære af det, siger han.

Gode råd fra skolerne

Disse gode råd baserer sig på erfaringerne fra Bymarkskolen og Aabybro Skole:

1. Kast jer ud i det. Man lærer undervejs.
2. Gå fælles til opgaven med videndeling og gerne fælles planlægning, fx i fagteams.
3. Gør teknologiforståelse til jeres eget, fx ved at tilpasse prototyperne.

Fakta
Forsøget med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning afprøver to modeller: dels teknologiforståelse som selvstændigt fag, dels som integreret i eksisterende fag. Bymarkskolen afprøver teknologiforståelse i fag, mens Aabybro Skole afprøver teknologiforståelse som fag.

Ledelseskonsulent Thomas Kjærgaard fra UCN følger forsøgets nordjyske skoler. Han fortæller, at der er forskel på at afprøve teknologiforståelse i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen:
”I indskolingen er selve skolesocialiseringen central, og det medfører faglig rummelighed. I udskolingen er der et mere stramt fagligt fokus, idet man nærmer sig eksamener, studievalg og egnethedsvurdering. Det kan betyde, at teknologiforståelse i udskolingen bliver mere abstrakt.”

I både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen giver det imidlertid mening at følge de gode råd fra Bymarkskolen og Aabybro Skole, mener han.