Robotter understøtter teknologiforståelse i billedkunst
December 2019 - På Hørsholm Skole har robotter og teknologi fundet vej ind i billedkunstlokalet. Samtidig har skolen samlet undervisningen i ét forløb over en eller flere dage. ”Det har både lærer og elever været glade for,” lyder det fra ressourceperson Frederik Aggerholm.
(Foto: Hørsholm Skole)
Hvad har maling, billedkompositioner og robotter egentlig til fælles? Og hvordan kan teknologi forenes med et praktisk fag som billedkunst?
Det giver fagudvikler Kirsten Skov og ressourceperson på Hørsholm Skole Frederik Aggerholm deres bud på.
”Teknologi i undervisningen er faktisk ikke så nyt for billedkunst. Det har været beskrevet i vejledningen siden 1991. Dengang hed det inddragelse af edb og siden medier og digitale billeder,” siger Kirsten Skov, fagudvikler i billedkunst og lektor ved Københavns Professionshøjskole.
”Vi har også arbejdet med animations- og billedprogrammer i mange år, så involveringen af teknologi har længe eksisteret. Men typen af teknologi er anderledes – fx har vi ikke arbejdet med robotter før,” tilføjer hun.
Robotter og mønstre
Netop robotter bliver anvendt i praksis i teknologiforståelsesforsøget. Hørsholm Skole har arbejdet med teknologi i billedkunst for elever i 1., 2. og 3. klasse ud fra prototypen ”Mønster og form”. I forløbet har eleverne kodet en tegning i en app, som efterfølgende er blevet overført til en robot. Robotten kan enten programmeres til at holde en tusch eller køre rundt i noget maling.
”Her er der tale om en designtænkning, hvor eleverne ikke helt præcist ved, hvad de tegner sig frem til, som når de fx selv bruger en skitse eller maler på en bestemt måde,” siger ressourceperson på Hørsholm Skole, Frederik Aggerholm. Han tilføjer, at eleverne derudover skal reflektere over, om det er kunst, fordi der er brugt tusch eller maling, eller om det er kunst, fordi eleverne selv udfylder robottens mønstre med farver efterfølgende.
Try and error
Frederik Aggerholm understreger, at resultatet af processen ikke er vigtigt. Det er samarbejdet mellem robot og elev, at eleverne udvider deres måde at tænke på og selve processen, der er det væsentlige.
”Vi arbejder med en ”try and error”-metode. Det er en del af processen, at vi prøver os frem. Teknologien sætter rammer op, men er også med til at hjælpe kreativiteten frem. Eleverne er med til at frembringe noget ved at arbejde med teknologien. De er dermed ikke bare passive forbrugere, der fx downloader noget. De er medproducenter,” siger han.
Foruden inddragelsen af robotter i undervisningen, har eleverne også arbejdet med tablets. Her har eleverne brugt en app, hvor de kan tegne.
”Det smarte er, at eleverne kan tegne efter en skitse og nemt fjerne skitsen efterfølgende. Fordelen her er, at teknologien hjælper eleverne med at blive bedre og dermed frembringe et bedre produkt. Omvendt kan man diskutere, om det er kreativt at anvende et produkt, hvor eleverne blot tegner efter,” siger Frederik Aggerholm.
Ét samlet forløb
Hørsholm Skole har samlet undervisningen i ét samlet forløb, der varer en eller flere hele dage, hvor lærere og elever har arbejdet intensivt med teknologi i billedkunstfaget.
”Både elever og lærere syntes, at det var en god idé at samle undervisningen i en eller flere projektdage i stedet for at arbejde med det drypvist. At drage teknologi ind i undervisningen kræver en indkøringsfase for begge parter. Vi har erfaret, at det var mest hensigtsmæssigt at arbejde med det på denne måde,” lyder det fra ressourceperson Frederik Aggerholm, der samtidig fortæller, at indskolingsteams har samarbejdet om at udarbejde planen.
Fagudvikler Kirsten Skov kender til udfordringen med at få teknologiforståelse ind i et fag som billedkunst, hvor det kan være udfordrende at fastholde et fagligt fokus, fremfor at bruge en stor del af tiden på praktisk logistik. Risikoen er nemlig, at meget af tiden kommer til at gå med at stille redskaber frem og tilbage, forklarer hun.
”Det er vanskeligt at skulle lave et forsøg i 1. klasse i et fag, der har én lektion om ugen. Eleverne skal være mentalt og praktisk til stede, mens underviseren både skal have tid til at tænke de to fagligheder sammen i én ramme og samtidig have praktisk overskud til at få robotter frem og tilbage,” siger hun og understreger, at det bl.a. er derfor, at prototyperne er fleksible og kan tilpasses den enkelte skoles kontekst.
Her kommer et par gode råd til, hvordan du kan bruge casens idéer og tiltag på din egen skole:
1. Udvikl et samlet forløb
Du kan gøre ligesom Hørsholm Skole og samle lektionerne til én eller flere temadage om teknologi og billedkunst. Det mere intense forløb kan bidrage til at skabe faglig fordybelse i undervisningen og samtidig nedbringe den tid, du bruger på det praktiske.
2. Prøv dig frem med ”try and error”-metoden
Det kræver tilvænning at arbejde med teknologiforståelsesforsøget i billedkunst. Derfor kan du med fordel fokusere på at skabe en god proces for eleverne, hvor I sammen prøver jer frem med udgangspunkt i ”try and error”-tilgangen.