(Foto: Sofiendalskolen)

”Når Greta går viralt”
”Liv på Mars”
”Hvad kan en robot?”

Det er blot nogle af titlerne på de mange prototyper, som undervisere kan bruge i arbejdet med teknologiforståelsesforsøget. Men hvordan tilpasser man prototyperne til sin egen skole, egne elever og med de midler, man har til rådighed uden at gå på kompromis med det fælles mål? Det giver Mark Krogh Holler, der er pædagogisk konsulent og ressourceperson på Sofiendalskolen i Aalborg, sit bud på her.

”Prototyperne skal ses som overordnede retningslinjer og emner. Det faglige indhold og arbejdsformerne i undervisningen kan sagtens tilpasses inden for rammerne,” siger han indledningsvist.

Tilpas i forhold til elevsammensætningen
Mark Krogh Holler peger som det første på, at det for nogle undervisere kan være en udfordring, at prototyperne er meget brede. Det skyldes, at de er lavet til at ramme mange og forskellige skoler. Og det betyder, at underviserne har en opgave i at justere prototyperne, så de passer til den enkelte skole og klasses kontekst.

”Det faglige niveau i en klasse eller på en årgang kan være forskelligt, ligesom kendskabet til fx programmering, designproces eller data kan variere. Her kan udfordringen være at lave undervisningsdifferentiering ud fra prototypen. Hvad skal der skrues op og ned for? Her er det afgørende, at man kender elevgruppen og niveauet i klassen,” forklarer han.

I praksis kan det fx betyde, at hvis en prototype præsenterer fem forskellige teknologier, kan man vælge at arbejde mere med en teknologi frem for en anden. Man kan derudover komme med egne idéer eller vinkle forløbet ud fra behovet og interessen i sin elevgruppe.

Derudover kan der være forskel på, hvor mange ressourcer skolerne har. Her fremhæver Mark Krogh Holler, at det afgørende ikke er at have adgang til mange teknologier, men i stedet at skabe en motiverende og inspirerende undervisning med de teknologier, der er til rådighed.

”Det er vigtigst at have de teknologier, der er tilpasset og afprøvet folkeskolen, fx micro:bits og lego mindstorm. Men fokus bør være på at have et basissortiment som minimum,” siger han.

Pluk elementer fra prototyperne
Teknologierne er med til at gøre faget spændende, men kan samtidig være udfordrende og frustrerende for eleverne. Det er en anden udfordring, ifølge Mark Krogh Holler.

I forlængelse af det ovenstående peger han på, at det kan være en fordel, at underviserne reducerer kompleksiteten og anviser en retning for eleverne.

”Man behøver ikke at anvende hele prototypen og alle teknologier. I stedet kan man anvende en afgrænset teknologi på en kreativ måde, der passer til klassen. En forudsætning er, at man kan navigere i og afvige fra det planlagte indhold. Det kræver, at man er klædt godt på til undervisningen og har styr på fagligheden,” siger han.

Han kommer med et eksempel fra matematik, hvor man kan benytte teknologier som tablets eller computere. Her handler det om at kende de forskellige digitale programmer, fx Geogebra – som kan gøre geometriundervisningen dynamisk.

”Man skal forstå værktøjerne, så man ikke bliver bremset eller hæmmet af teknologien. Men man behøver ikke at have alt fra prototypen med,” tilføjer han.

Husk på, at det er et forsøg
En tredje vigtig pointe fra Mark Krogh Holler er, at man skal huske, at teknologiforståelse stadig er i en forsøgsfase.

”Projektet er ikke tænkt på den måde, at man tager udgangspunkt i en prototype og så underviser i den 1:1. Det er et forsøg, hvor man udfordrer fagligheden og prototyperne løbende. Målene er bindende, men man skal selv folde fagligheden ud,” forklarer han.

Som eksempel peger han på, at det svarer til at undervise i musik uden at have uddannelsen. Ingen har en uddannelse i teknologiforståelse endnu. Derfor er det en fordel, at prototyperne er designet til at blive tilpasset.

”Underviserne vil få en fornemmelse af faget, men der vil altid være behov for justeringer. Det fungerer på samme måde, som når en danskunderviser henter et forløb fra en portal eller bruger en roman i undervisningen, som også skal tilpasses og justeres til klassens sammensætning og niveau,” siger han.

Ifølge Mark Krogh Holler kræver det, at man som underviser i teknologiforståelse har et fleksibelt mind-set, hvor man er indstillet på, at undervisningen kan gå i mange retninger.

”Man kan ikke være ekspert i alle digitale teknologier eller have svaret på alt inden for teknologiforståelsesfagligheden. Men det behøver man heller ikke nødvendigvis, så længe man kan beherske det uforudsete i undervisningen,” siger han. Han fremhæver derudover, at det kan være en god idé at etablere videnfællesskaber, hvor undervisere kan sparre med hinanden.

Variér arbejdsformerne
Det sidste punkt handler om de arbejdsformer, som prototypen lægger op til.

På samme måde som man i alle andre fag skal man sørge for at eleverne bliver mødt med forskellige undervisningsformer, fx ved at tilrettelægge undervisningen med gruppearbejde, oplæg, video-visning eller andet, er det ifølge Mark Krogh Holler også relevant i teknologiforståelse.

På Sofiendalskolen har eleverne bl.a. fået et aktivt element ind i teknologiundervisningen ved at kombinere det med idræt. I et forløb skulle eleverne fx arbejde med at udvikle lege i micro:bits – her flyttede undervisningen ned i hallen.

Eksempler på redidaktisering af prototyper findes i en række inspirationsfilm, som kan ses her.

”Derudover kræver undervisning i teknologiforståelse, at man er åben over for, hvad der kommer – og hvad man møder i samfundet, på sociale medier og i fjernsynet. At undervise og motivere eleverne i teknologiforståelse kræver nemlig, at man arbejder med relevante og aktuelle temaer i et elevperspektiv. Indholdet i teknologiforståelsesundervisningen er derfor i en konstant udvikling,” afslutter han.