(Foto via Ben Mullins)

Hvad er ansigtsløs kommunikation, og kan man være ven med en robot? Det er nogle af de spørgsmål, som 9. klasseelever i teknologiforståelsesforsøget skal svare på i dansktimerne. Som en del af teknologiforståelsesforsøget skal dansklærerne nemlig forene teknologiforståelse med den klassiske danskundervisning i udskolingen. Spørgsmålet er, hvordan man så gør det?

Det har Rasmus Fink Lorentzen, som er cand. pæd., ph.d. og lektor i dansk ved VIA University College på læreruddannelsen i Aarhus, flere bud på. Han forsker inden for området og leder gruppen som udvikler de prototyper, som forsøget anvender i dansk. Et eksempel, han nævner, er robotjournalistik.

”Eleverne lærer at forstå den grundlæggende forskel på tekster, der bliver skrevet af robotter og mennesker. Robotjournalistik er et godt eksempel på, at man kan arbejde med teknologiforståelse, men samtidig med sagprosa og journalistiske tekster, som man i forvejen arbejder med i 8. og 9. klasse,” forklarer Rasmus Fink Lorentzen.

Sprogbevidsthed er vigtigt
Det har været en udfordring at få plads til et forløb på fire uger om teknologiforståelse i 9. klasse, fordi årsplanen ofte allerede er lavet. Men her handler om det at tænke teknologi ind i det, der allerede er planlagt.

I eksemplet med robotjournalistik kommer danskfaget i høj grad i spil, fordi eleverne i allersidste ende lærer om den sproglige forskel på teksterne. ”De udvikler en sproglige bevidsthed om, at der er forskel på en autogenereret tekst og en original og levende tekst, som fx Hermann Bangs reportage om branden på Christiansborg Slot i 1800-tallet,” siger han og fortsætter.

”Eleverne lærer, hvilken betydning teknologi har i forhold til de genrer, vi arbejder med i danskfaget. Og de lærer samtidig om den algoritmiske proces, som ligger bag robotjournalistik.”

Gennemskuelighed og kritisk tænkning
Unges store brug af sociale medier er et andet område, som undervisningen kan fokusere på. Det ligger underforstået, at det er en del af danskfaget at tage ansvar for, at eleverne forstår det samfund, vi lever i – og der spiller teknologi en større og større rolle, forklarer Rasmus Fink Lorentzen.

”Snapchat kan fx se ud som om, det er konstrueret til at få flere venner med. Men hvis man laver en formålsanalyse, er mediet i virkeligheden konstrueret på en måde, der har til formål at fastholde brugernes opmærksomhed og på den måde generere mest mulig profit til dem, der har designet det,” siger han og understreger, at det er vigtigt, at eleverne udvikler en kritisk bevidsthed og tænker over de styremekanismer, der ligger bag mange af de teknologier, som har betydning for deres liv.

”Hvis vi ikke kan gennemskue teknologi, der styrer vores adfærd, så bliver vi slaver af den. Det er sagt på en lidt voldsom måde, men pointen er, at der er et frigørelsesaspekt i at forstå teknologier og ikke bare bruge dem. Et andet formål med at eleverne udvikler en kritisk sans er at bidrage til den handlekompetence, som er en del af folkeskolens formålsparagraf. De er nødt til at forstå teknologierne, så de kan vælge dem til eller fra i deres liv,” tilføjer han.

Prototyperne må gerne tilpasses
Som led i forsøget om teknologiforståelse har dansklærerne bl.a. haft mulighed for at komme til udviklingsseminarer, hvor de er blevet præsenteret for prototyperne, haft lejlighed til at stille spørgsmål og fået hands on-erfaring med prototyperne. Det har været med til at gøre arbejdet med teknologi i danskfaget mindre fremmed for lærerne.

”Vi har oplevet, at dansklærerne bliver lettede over at se, at noget af det, som prototyperne arbejder med, er noget, de i forvejen kender fra danskfaget. Prototyperne må også gerne tilpasses skolens kultur og rammer. Det vigtige er, at de stadig lever op til de mål og de digitale produkter, der er. Eleverne skal producere i alle forløb, men man må gerne skrue ned for noget og op for noget andet,” siger Rasmus Fink Lorentzen.