Det er motiverende og lærerigt at arbejde med teknologiforståelse, når eleverne kan arbejde ’hands on’ med teknologien og være kreative inden for fastsatte rammer, og når det pædagogiske personale inddrager virkelighedsnære perspektiver fra verden udenfor.

Det viser slutevalueringen af Børne- og Undervisningsministeriets Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning, som netop er offentliggjort.

Blandt slutevalueringens andre hovedkonklusioner er, at det pædagogiske personale oplever, at fagligheden er vanskelig at forstå og omsætte i praksis. I den forbindelse har forsøgets prototyper – det vil sige udkast til undervisningsforløb – været afgørende i forhold til at omsætte fagligheden til konkret undervisning.

I forsøget er teknologiforståelse blevet afprøvet i perioden 2018-2021 som en almendannende, kreativ og skabende faglighed både integreret i eksisterende fag og som et nyt selvstændigt fag. Undervisningen har bygget på metoder som designforløb- og tænkning, iterative processer og problemorienteret arbejde.

Skoleleder: Teknologiforståelse kan sikre dannelse
Af slutevalueringens interviews fremgår det, at såvel elever som pædagogisk personale, forvaltningsrepræsentanter og skoleledere vurderer, at teknologiforståelsesfagligheden bidrager med nye aspekter til elevers almendannelse. Fra det pædagogiske personale lyder det eksempelvis, at eleverne gennem forsøget har opnået vigtige erkendelser om egen brug af teknologi som led i deres digitale myndiggørelse.

Det er ifølge skoleleder ved Sofiendalskolen i Aalborg Kommune René Arnold Knudsen vigtigt, da netop elevernes dannelse i hans øjne har været det primære formål:

”Jeg har allermest været optaget af dannelsesperspektivet i forhold til teknologierne, og hvordan vi bruger dem. Der er masser af børn, der kan programmere og betjene robotter. Men elevernes forståelse af for eksempel, hvorfor man ikke nødvendigvis skal vælge det første resultat, når man søger på Google, er noget af det vigtigste,” forklarer Sofiendalskolens skoleleder, der mener, at basal viden om og forståelse for teknologier kan hjælpe eleverne til at indgå i nutidens samfund.

Pædagogisk personale: Krævende at undervise i teknologiforståelse
Forsøgets prototyper lægger i mange tilfælde op til iterativ undervisning med såkaldte feedback-loops. Eleverne gør sig på denne måde egne erfaringer og er selv med til at bestemme det næste skridt i en undersøgelse, mens det pædagogiske personale faciliterer og støtter. Den tilgang kan sammen med fagligheden, der i sig selv er ny og kan virke kompleks, få undervisning i teknologiforståelse til at virke krævende for det pædagogiske personale. Det genkender Stine Ravn Carlsen, ressourceperson og lærer ved Bymarkskolen i Mariagerfjord Kommune, der har deltaget i forsøget:

”Fagligheden er ikke nem og kommer ikke af sig selv. Nogle tør kaste sig ud i det, mens andre synes, det er skræmmende, når det har med teknologier at gøre,” siger hun og påpeger, at det pædagogiske personale må vove at slippe kontrollen og ikke guide eleverne frem mod et på forhånd givet facit.

”Vi er kommet langt med at turde slippe kontrollen i undervisningen. Men mange lærere har stadig noget på spil, når de skal ind og undervise i noget, de egentlig ikke føler, de har helt styr på, og hvor de ikke helt ved, hvad der skal ske. Det er bare ikke alle, der har det godt med det,” forklarer ressourcepersonen og peger på, at lærerne er uvant med at have en faciliterende rolle i et fag, hvor de ikke føler tilstrækkeligt inde i fagligheden.

Erfaringerne på Bymarkskolen får opbakning i slutevalueringen. Her fremgår det, at det pædagogiske personale på forsøgsskolerne i varierende grad oplever at være kompetente til at undervise i teknologiforståelse. Derfor efterspørger det pædagogiske personale formaliseret kompetenceudvikling. Det skal til for at kunne undervise i teknologiforståelse på samme niveau som i andre fag, lyder det.

Kompetenceudvikling målrettet pædagogisk personale og deres undervisning
Det pædagogiske personale oplever dog, at deres kompetencer til at undervise i teknologiforståelse er steget, i takt med at de har gjort sig erfaringer med at gennemføre undervisningsforløbene i løbet af forsøgsperioden. Det gælder både, for så vidt angår kendskabet til de faglige begreber og den didaktiske tilgang i undervisningen. Det flugter med, at den kompetenceudvikling, det pædagogiske personale efterspørger, ifølge slutevalueringen skal foregå tæt på praksis.

Det er der god ræson i, mener fagudvikler Malte von Sehested fra Københavns Professionshøjskole.

”Jeg tror sagtens, der kan laves en efteruddannelse, der løber hånd i hånd med, at lærerne er ude i virkeligheden og arbejder med det. Jeg tror ikke, vi behøver tage alle lærere ind i lange efteruddannelsesforløb væk fra skolen. Det kan tilrettelægges som en praksisundervisning, hvor lærerne tilegner sig kompetencer i faget, mens de underviser i det,” siger han.

Skoleleder René Arnold Knudsen fra Sofiendalskolen stemmer i:

“Det hjælper ikke at sende 20 lærere på kursus om teknologiforståelse. For hvis de kommer tilbage og ikke bruger den viden aktivt, så forsvinder den,” siger han og forklarer, at de på Sofiendalskolen derfor organiserer deres egne eftermiddagskurser, som det pædagogiske personale kan tilmelde sig efter interesse og relevans.

”Så kan læreren bruge den viden konkret og med det samme. Men hvis man er til et langt kursus med rigtig meget information, så kan der gå mange måneder, før læreren får brugt sin viden, hvis det overhovedet sker. Kompetenceudviklingen bør være skræddersyet til den enkelte, ellers kan mange lærere opleve det som en meget diffus opgave at skulle undervise i teknologiforståelse,” siger René Arnold Knudsen.

Fagudvikler og forsøgsskole: Der er fordele og ulemper ved begge forsøgsmodeller
Teknologiforståelsesfagligheden er i forsøget afprøvet i to modeller, nemlig som selvstændigt fag henholdsvis integreret i eksisterende fag i folkeskolen. Begge modeller rummer ifølge slutevalueringen fordele og ulemper.

For eksempel fremgår det af slutevalueringen, at mens et selvstændigt fag kan skabe mulighed for fordybelse i fagligheden, kan teknologiforståelse integreret i fag fremme udviklingen af eksisterende fag. Teknologiforståelse som selvstændigt fag kan også drage fordel af at være samlet på få, fagligt dedikerede hænder, mens teknologiforståelse integreret i eksisterende fag omvendt lettere bliver hele skolens projekt, fordi et bredt udsnit af det pædagogiske personale arbejder med fagligheden. Ifølge slutevalueringen oplever mange lærere dog, at de ikke har de fornødne kompetencer til at integrere fagligheden i den eksisterende undervisning på en meningsfuld måde.

På Bymarkskolen i Mariagerfjord Kommune har de afprøvet teknologiforståelse som en integreret del af de eksisterende fag i folkeskolen. Her ser ressourceperson Stine Ravn Carlsen også fordele ved begge modeller.

”Det ville have været nemmere at gennemføre som selvstændigt fag, men det ville ikke have rykket lige så meget. De tre af os, der har styret forsøget, og som i forvejen interesserer os for det, ville være blevet endnu skarpere på teknologiforståelse. Men vi ville ikke have fået de 18 ud af skolens 35 lærere i berøring med teknologiforståelsen de sidste tre år,” siger Stine Ravn Carlsen.

Der er også både plusser og minusser, når fagudvikler Malte von Sehested gør regnskabet op i forhold til, hvilken forsøgsmodel der kan forankre teknologiforståelse bedst:

”Hvis teknologiforståelse konsekvent integreres i fagene, kan nogle skoler måske tænke, at ’det er altså alligevel vigtigere med grammatik i danskfaget’ for eksempel, og så vil teknologiforståelse få svært ved at få et ordentligt fagligt fodfæste,” siger han og peger på en mellemvej som en mulig løsning:

”Det er for mig at se vigtigt, at der er nogle år, hvor eleverne har det som et decideret fag, for eksempel på mellemtrinnet. Så forholder eleverne sig ikke bare til en chatbot, men de laver også en chatbot. Så kan fagligheden i udskolingen igen spredes ud i de eksisterende fag og blive brugt i praksis,” afslutter Malte von Sehested.

Evalueringen er baseret på spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer af undervisningen samt dialogbaserede erfaringsopsamlinger. Forsøget er evalueret for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af Rambøll Management Consulting som underleverandør til et konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, Læremiddel.dk, VIA University College og Professionshøjskolen UCN.