Forsøgets organisering

Forsøget løb fra februar 2019 til sommeren 2021, bestod af selvstændige indsatser og var bygget op om afgrænsede afprøvningsfaser. Der blev evalueret løbende med henblik på tilpasning af forløb og understøttende beskrivelser.

Billede: Ung mand med virtual reality-briller (Photo by Billetto Editorial on Unsplash.com).

Forsøget afprøvede to modeller for arbejdet med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning: dels som selvstændigt fag på samme klassetrin, dels som integreret i eksisterende fag i 1. til 9. klasse.

De to modeller blev afprøvet i hvert sit delforsøg, hver med tre indsatser. I delforsøg 1 afprøvedes teknologiforståelse som selvstændigt fag i indskolingen hhv. på mellemtrinnet og i udskolingen, dvs. med i alt tre indsatser.

I delforsøg 2 afprøvedes teknologiforståelse i tre andre selvstændige indsatser, hvor teknologiforståelsen integreres i eksisterende fag.

  • I indskolingen blev teknologiforståelse integreret i matematik, dansk, natur/teknologi og billedkunst.
  • På mellemtrinnet blev teknologiforståelse integreret i matematik, dansk, natur/teknologi samt håndværk og design.
  • I udskolingen blev teknologiforståelse integreret i matematik, dansk, fysik/kemi og samfundsfag.

Forsøgets to modeller er illustreret herunder:

Illustration af de tre indsatser i delforsøg 1

Illustration af de tre indsatser i delforsøg 2

I både delforsøg 1 og 2 var det formålet at afprøve, hvordan elever kan dannes og uddannes til at forholde sig kritisk til og forme teknologi frem for blot at bruge teknologi. Hver enkelt skole i forsøget deltog kun i én af de seks typer af indsatser.

Forløbets faser

Forsøget var delt op i tre faser. Til hver fase blev der udviklet prototyper for undervisningen, og efter hver fase samledes der viden og erfaringer op med henblik på at tilpasse prototyperne og forsøget i de næste faser. Forsøget havde dermed et indbygget fokus på læring og tilpasning, så teknologiforståelsesfagligheden løbende udvikles.

Hent opstartsinformationen til projektets skoler (åbner nyt vindue), der bl.a. uddyber kompetenceområderne.

Præsentationer fra kick-off

Præsentationer fra det faglige kick-off